Når talen går på Den Danske Frimurerorden udenfor logens mure, hører vi ofte den generelle opfattelse, at ”logen er en gammeldags klub for gamle mænd”. Virkeligheden er dog en ganske anden. Gennemsnitsalderen på Frimurerordenens medlemmer har de sidste fem år ved optagelsen ligget på 47-50 år, hvilket er væsentligt lavere end tidligere. Men hvad er det, der gør, at en yngre aldersgruppe synes at opsøge et sted som logen?

Er logen – på trods af de hårdnakkede myter – stadig tidssvarende?

Vi lever i en tid, hvor mange oplever stress og usikkerhed. For nogle er barndommens frygt for Den Kolde Krig igen begyndt at manifestere sig, særligt når tanken går til alle de områder i verden, som er plaget af konflikter og væbnede sammenstød. Derudover går talen for tiden ofte på digitalisering og AI – den allestedsnærværende kunstige intelligens.

Verden er blevet superhurtig, og hvis man ikke er online 24 timer i døgnet, risikerer man at miste noget. Næsten alle faggrupper benytter sig af digitale hjælpemidler såsom mobiltelefoner, computersystemer og laptops. Man kan få indtryk af, at nyheder, information og underholdning efterhånden udelukkende er et digitalt fænomen. Sidder man i S-toget, i Metroen eller i bussen, eller går man bare på gaden, har folk beskyttet sig bag ca. 120 cm² digitalt display i form af en telefon. Selv på et ”fristed” som en café, sidder folk med en computer. Arbejdende, underholdt … eller måske flygtende?

For mange er netop logen og Den Danske Frimurerorden et fristed. Et fristed, hvor der ikke er konflikter. Et fristed, hvor der ikke er arbejde. Et fristed, hvor der ikke er telefoner. Kun fællesskab, broderskab og tid og plads til den ”indre dialog”. Man kunne fristes til at kalde det for ”Mindfulness” for at bruge et godt dansk og moderne ord. Slår man ”Mindfulness” op, betyder det: ”Bevidst nærvær, hvor det handler om at være til stede i nuet – uden at dømme det, der føles eller tænkes”.

Det passer godt her. For det er præcis det, der sker i logen. Vi er til stede. Telefonerne er lagt væk. Krige og konflikter eksisterer stadig uden for døren, men i logen er der vigtigere ting at beskæftige sig med: egen refleksion og personlig udvikling. Vi er sammen med brødre i faste og trygge rammer. Ingen forstyrrelser. Intet arbejde. Ingen stress.

Men hvordan harmonerer disse ting med den generelle opfattelse af logen? Som moderne mennesker foretager vi os jo sjældent noget, hvis der ikke er et konkret og hurtigt udbytte. Og hvis udbyttet ikke skal måles i penge, er det måske rimeligt at stille spørgsmålet: »Hvad får du egentlig ud af at gå i loge?

Et par samtaler løfter lidt af sløret

”Det vigtigste udbytte er samhørigheden med mine brødre i logen. Dernæst er udbyttet den personlige rejse, hvor en logeaften er en genopfriskning af formålet og rammerne for min egen erkendelse og udvikling. Det er en pause fra hverdagen, hvor jeg er i nogle fysiske rammer og med nogle mennesker, der tilsammen er en fantastisk måde at ”få rettet ind” på. Jeg kan reflektere over mine handlinger siden sidst, hvordan jeg møder verden, og hvor jeg skal have fokus. Jeg har, som mange andre, ofte brugt musik til at skabe en stemning eller et bestemt fokus, og min opfattelse er, at en logeaften kan det samme, blot på så mange flere planer,” fortæller Andreas Rose Hensen, der aktuelt har II grad i Ordenen.

En anden broder, Nicolai Hjort Hansen, der har IV-V grad, siger:
”Hvad jeg får ud af at gå i loge kan koges ned til essensen af tre ting: 1) Et mentalt frirum, hvor der er ro fra den pulserende hverdag. Med et krævende arbejde og en kalender, der ofte er fyldt til bristepunktet, så er der sjældent tid til ro i hverdagen. Den smule ro, det bliver til, stimuleres oftest af Tv'et, mobiltelefonen eller andet. Men hvornår har man egentlig tid og mulighed for at slukke sin telefon en hel aften og bare være til stede i nuet? Dét finder jeg i logen. Nogle aftener reflekteres over ritualerne, andre aftener over livet, arbejdet eller andet – alt sammen lige værdifuldt. 2) Et broderskab med brødre i alle aldre. Når man kommer i logen uge efter uge, så lærer man sine brødre at kende, på samme måde som ens familie og venner – og det vil jeg aldrig være foruden. 3) Den sidste del er anerkendelse. Vi er i Ordenen generelt rigtig dygtige til at anerkende hinanden. Og rose hinanden for den indsats, der bliver leveret, uge efter uge."

Hvad vil det sige at gå i loge?

Mange brødre gør sig de samme betragtninger. Alligevel er det fortsat interessant at stille spørgsmålene: »Hvad vil det sige at gå i loge for det moderne menneske?« Og: »Hvordan kan en loge hamle op med alle de moderne tilbud?

Andreas siger:
”Jeg synes ikke logen er i konkurrence med de moderne tilbud, og den skal derfor ikke hamle op med dem. Fordi det er så grundlæggende anderledes. Det kræver bl.a. mod, nysgerrighed og tålmodighed, og langt de fleste mennesker i dag når ikke at stoppe op og forstå det. Vi har så mange andre underholdningstilbud, som er mere flygtige og ikke kræver noget eller kun meget lidt af os som mennesker. Men alt det er et paradoks, for udbyttet er tilsvarende flygtigt, og fylder os ikke op som mennesker. Dermed ikke sagt, at man ikke kan nyde fitnesscentret, film, sin telefon eller andet, men det, som tager tid, det som kræver noget af en selv, giver en helt anden værdi og glæde. Det kan også være skræmmende i starten, for tavsheden kan virke larmende og formatet fremmed og ukendt. Men hvis man tør mærke efter og se sig omkring, ser man, hvad det er logen kan.”

“For mig er logen ikke en erstatning for de øvrige muligheder, der tilbyder sig i hverdagen, men et vigtigt supplement til min trivsel. Logen er et frirum, hvor jeg har mulighed for at lukke hverdagens støj ude. Så snart jeg træder ind i logen, er telefonen slukket, og hverdagens problemer parkeres for en stund. Her får man mulighed for at stoppe op og reflektere. Samtidig arbejdes der på at blive en bedre udgave af sig selv – som en slags “kognitivt fitnesscenter”. Og så skal jeg ikke lægge skjul på, at logen for mig fortsat er spændende og lidt mystisk. Den er fuld af ritualer og symboler, som man hver aften har mulighed for at fordybe sig i.” uddyber Nicolai.

Det moderne menneske vil altså kunne søge tilflugt for indholdsløshed i logen, hvor man kan pleje sin indre udvikling og ro under faste, rituelle rammer. Logen tilbyder menneskelighed! Samvær uden et digitalt filter. Broderskab og venskab. Intet hastværk, ingen stress.

Lad os vende tilbage til udgangspunktet. Er logen tidssvarende? Måske er spørgsmålet forkert stillet. For det gamle er ikke det samme som det forældede – og i en tid, hvor alt skal kunne opdateres, måles og deles, ligger der en stædig styrke i noget, der ikke forandrer sig. Ritualerne er de samme i dag, som de har været i mere end 280 år. Det er ikke et tegn på, at logen er gået i stå, men at nogen har forstået at holde fast i noget, der er værd at holde fast i.

Det, en yngre generation opsøger, er heller ikke en flugt fra verdenen, men en anden vej ind i den. Et sted at lægge telefonen, lade konflikterne blive udenfor døren og bruge en aften på det, der ikke kan klares på fem minutter: at tænke over, hvem man er, og hvordan man møder de andre.

Her ligger måske det egentlige svar. Logen skal ikke konkurrere med tidens tilbud, fordi den ikke konkurrerer på de samme vilkår. Fitnesscentret, filmen, telefonen giver noget med det samme og tager det tilbage lige så hurtigt. Logen tager tid, kræver noget af den, der kommer – og giver derfor noget, der bliver hængende.

Derfor er det ikke brødrenes gennemsnitsalder, der afgør, om logen er tidssvarende. Det gør de brødre, der – når de forlader logen og tænder telefonen igen – egentlig helst ville lade den være slukket lidt endnu.

Michel Mandix

Øvrige artikler
©DDFO
© Kenneth Rasmussen
@DDFO