Donation af lydstol til Hospice Vendsyssel

Hospice Vendsyssel i Frederikshavn har modtaget en donation fra Den Danske Frimurerorden, der gør det muligt at anskaffe en særlig lydstol. Lydstolen skal bruges på patientstuerne til gavn for børn og unge, der er pårørende til en døende forælder.

Hospicet oplever et stigende behov for trygge og sanseregulerende rammer for børn, der befinder sig i en sårbar og udfordrende tid. Lydstolen giver mulighed for, at barnet kan være tæt på sin forælder og samtidig få et roligt frirum med musik eller lydbøger – uden at skulle forlade stuen.

Hospice Vendsyssel

I forbindelse med donationen besøgte Flemming Noer, Ordførende Mester logen Den Gyldne Krone til Ankeret, Hospice Vendsyssel. Her mødtes han med medarbejderne Helle og Nete, som delte indblik i hospicets arbejde og deres fokus på omsorg, værdighed og støtte til både patienter og pårørende.
Læs mere her: hospice-vendsyssel.dk

Den Danske Frimurerorden samler hvert år ind til fordel for Hospice Danmark, og donationen til Hospice Vendsyssel går til hjælpemidler, der ikke kan dækkes af de almindelige driftsmidler. Hospice Vendsyssel udtrykte stor taknemmelighed for støtten, som bidrager til at skabe bedre og mere trygge rammer for de familier, der står i en af livets sværeste situationer.

Læs mere om Frimureri i praksis – Den Danske Frimurerorden

Øvrige nyheder
Foto: Knud Duckert
Foto: Kenneth Rasmussen
Privat foto
Privat foto
Foto: Knud Minor Duckert
Træner og initiativtager til Hekla Heroes, Simon Feddersen Madsen (th), hilser på Sankt Johannes Logen Dannebrogs ordførende mester, Niels V. Bonde. Boldklubben Heklas kendte orange sol danner midtpunkt.Træner og initiativtager til Hekla Heroes, Simon Feddersen Madsen (th), hilser på Sankt Johannes Logen Dannebrogs ordførende mester, Niels V. Bonde. Boldklubben Heklas kendte orange sol danner midtpunkt.
Foto: Dennis Møller
Foto: Knud Minor Duckert
Nyhedsarkiv
Fotograf: Dennis Møller
Foto: Maria Bjørn
Foto: Kenneth Rasmussen / DDFO