Mere relevant end nogensinde:
Frimurerordenens ældste velgørende tradition

I 158 år har Juleuddelingen af 1867 været et centralt omdrejningspunkt for den velgørende indsats i Den Danske Frimurerorden – og 2025 er ingen undtagelse.

Hvert år i ugerne op til jul samles hundredvis af frivillige frimurerbrødre for at sikre, at trængte familier over hele landet får en julehjælp, der rækker ud over det rent materielle. Også i år er der tale om et tilløbsstykke – og Frimurerordenens Stamhus var fyldt til bristepunktet med aktivitet, energi, positivitet og håb.

En tradition født af handling

Initiativet blev taget kort før julen 1867 af kongelig kapelmusicus Valdemar Schiøtt. Under mottoet ”noget må der gøres” indsamlede han på eget initiativ midler til 14 julepakker, som blev uddelt til nødlidende familier i København. Pakkerne indeholdt basale kolonialvarer som ris, sukker, kaffe og te. Allerede året efter blev hjælpen udvidet med brændsel, leveret gennem aftaler med frimurerbrødre i kulbranchen. I takt med samfundsudviklingen voksede omfanget, og i 1880 var antallet af julepakker nået op på 100. Samme år blev foreningen Juleuddelingen af 1867 stiftet, og arbejdet blev forankret organisatorisk.

Fra lokal indsats til landsdækkende hjælp

Frem til 2006 var juleuddelingen primært en københavnsk aktivitet. Det ændrede sig, da ordensledelsen besluttede at gøre indsatsen landsdækkende. Loger i hele Danmark blev inddraget, og i dag uddeles der mere end 6.000 julepakker årligt. Omkring halvdelen pakkes og udleveres fra Stamhuset i København, mens resten distribueres lokalt i landets øvrige loger.
Den økonomiske rygrad i juleuddelingen er frimurerbrødrenes faste bidrag og de indsamlinger, der gennemføres i logerne året rundt. Hertil kommer sponsorater fra virksomheder, som bidrager til at hæve kvaliteten og indholdet i pakkerne.

Mere end en julepakke

Nutidens julepakker rummer langt mere end basale fødevarer. De indeholder i dag alt, hvad der skal til for at skabe en komplet julemiddag for en familie: kød, kartofler og tilbehør, dessert, kager og frugt. Derudover medfølger lys, servietter, sanghæfter og søde sager – samt altid legetøj til børnene.
Selve uddelingen finder sted over en weekend få uger før jul. I Stamhuset og andre større logebygninger er rammerne omdannet til julestuer med julemusik, kor, kaffe og æbleskiver. For børnene er mødet med julemanden og valget af legetøj ofte højdepunktet, mens de voksne oplever et rum præget af salmer, værdighed og fællesskab.

Hjælp – også til dem, der ikke kan komme

En væsentlig del af arbejdet foregår uden for de pyntede sale. Brødre kører hvert år julepakker ud til familier, som på grund af sygdom eller andre forhold ikke selv kan møde op. Her møder de ofte social og menneskelig nød, som ellers er skjult for omverdenen.
Denne del af indsatsen knytter an til Frimurerordenens betoning af tavshed og lydhørhed: at kunne høre det svage råb om hjælp og reagere, når behovet er størst.

Hvorfor juleuddelingen består

For de frivillige handler juleuddelingen ikke blot om logistik og pakker, men om ansvar og medmenneskelighed. At Juleuddelingen af 1867 fortsat gennemføres – uafbrudt siden sin begyndelse – er resultatet af et vedvarende frivilligt engagement og en fælles vilje til at give mennesker i modgang en oplevelse af håb, værdighed og fællesskab midt i juletiden.