Frimurerportræt: "I logen får jeg tid til eftertanke"

Ikke et quickfix

Michael beskriver frimureriet som noget ganske andet end de hurtige løsninger, man ofte møder i tiden.

"What’s in it for me? Alt andet end fine titler, guld, røgelse og myrra. Udbyttet er, at du kommer ind til kernen af dig selv", siger han.

For Michael handler frimureriet om selvindsigt. Om at lære sig selv bedre at kende og blive mere bevidst om, hvad der egentlig betyder noget.

"Du får styr på dine prioriteter. Først i mødet med dig selv kan du forstå, hvad der egentlig er vigtigt for dig. Var det virkelig så betydningsfuldt, at du fik købt det nye køkken? Det kan sagtens være, at det er vigtigt — men arbejdet i logen minder mig om at få prioriteret de ting i mit liv, som faktisk betyder noget."

Det er netop den ro og fordybelse, han ikke oplever at finde andre steder.

"Man kan tage det ene selvhjælpskursus efter det andet, og mange tilbyder lette quickfix-løsninger. Det gør frimureriet ikke. Frimureriet tilbyder redskaberne til en livsvarig arbejdsindsats med dig selv."

Ritualet giver ro

En central del af logelivet er det rituelle arbejde. For nogle kan gentagelsen virke fremmed, men for Michael er netop genkendeligheden en styrke.

"Jeg ved præcis, hvad der skal ske, og det giver mig den nødvendige ro til det indre arbejde, som logen har som sit vigtigste formål."

Det faste forløb skaber ifølge ham et særligt rum for eftertanke. Her er der ikke behov for hele tiden at blive overrasket eller underholdt. Tværtimod giver det velkendte plads til fordybelse.

Han smiler dog også af, at tankerne indimellem kan vandre.

"Det kan da godt ske, at tankerne nogle gange går i retning af Føtex og indkøbslisten. Men det må vi tage som et tegn på, at arbejdet endnu ikke er fuldendt — og at vi trods alt stadig sidder her som mennesker i hinandens selskab.”

En ven åbnede døren

Det var netop fællesskabet, der i sin tid førte Michael til logen. En god ven tog fat i ham og sagde: "Michael, jeg tror, du har brug for det her."

Det gjorde ham nysgerrig. Han begyndte selv at søge viden om frimureriet, blandt andet på Den Danske Frimurerordens hjemmeside. Efter nogen tids overvejelse valgte han at sende en ansøgning om optagelse.

Siden er logen blevet et fast holdepunkt i hans liv.

Et fællesskab uden regnskab

Når Michael taler om frimureriets ydre tegn, nævner han blandt andet de smykker, reversnåle og pins, som nogle brødre vælger at bære. For ham handler de ikke om at vise sig frem, men om tilhørsforhold.

De kan være et stille signal om, at man deler et fællesskab og en tilgang til livet. At man har valgt at arbejde med sig selv og møde andre mennesker med åbenhed og tillid.

"Her kan vi mødes på niveau og tale åbenhjertigt uden at forvente en forretningspræget "noget for noget"-udveksling. Den viden giver ro i mødet mellem mennesker."

Den samme ro oplever han i logen. Et sted, hvor relationerne ikke først og fremmest handler om nytte, status eller udbytte, men om fællesskab, refleksion og personlig udvikling.

Michaels råd til nysgerrige

Til dem, der er nysgerrige på frimureriet, har Michael et enkelt råd:

"Spørg en frimurer, du kender, om han ikke giver en kop kaffe."

Og kender man ikke en frimurer, peger han på Den Danske Frimurerordens hjemmeside som et godt sted at begynde.

"Kontakt Ordenen via hjemmesiden www.ddfo.dk. Så kan de hjælpe dig videre."

For Michael har frimureriet først og fremmest givet ham et rum til ro og eftertanke. Et sted, hvor han kan vende blikket indad — og derfra blive klogere på, hvordan han vil leve sit liv udadtil.