Instruktion: Det personlige vidnesbyrd

Br. Niels Henrik Findsen, X, er STJL Dannebrogs Anden Deputerede Mester, ADM, i Øst. Men br. Niels Henrik er også Dannebrogs anker, når sæsonens instruktører til logeaftnerne planlægges.

Det er en vigtig og central opgave, da instruktionen er en vigtig del af enhver logeaften. Hvad er det, instruktionen skal?

– Instruktionen tjener flere formål: Den skal formidle ritualernes symbolik og ordenslære og dermed hjælpe brødrene til at forstå sammenhæng og de fortællinger, som ritualerne tager afsæt i. Instruktionen skal også inspirere til eftertanke om den moral, etik og selvudvikling, som det hele handler om. Og så må instruktionen gerne fremme en fælles forståelse for ritualerne og dermed styrke fællesskabet.

Hvordan er en god instruktion? Er der kriterier?

– Ja. Klarhed og forståelighed. Det er ingen særlig kunst at levere en akademisk fremstilling; den gode instruktion gør det komplekse enkelt og tilgængeligt uden, at det bliver banalt. Er instruktionen god, bør den enkelte broder føle sig talt til.

Men instruktørerne har alligevel stor frihed. Der er kun få regler for kompositionen?

– Ja. For instruktionen skal være personlig. Den er ikke et ritual, men en gengivelse af den pågældende instruktørs egen opfattelse af frimureriske forhold. Den skal derfor være levende og personlig, hvorfor instruktøren bliver guidet så lidt som muligt. Han man brug for hjælp til forberedelsen, kan man naturligvis altid spørge. Men rummelighed og frie
rammer er instruktionens afsæt.

Har du en hitliste med de bedste instruktører i Den Danske Frimurer Orden?

– Nej. Men der er brødre, som er virkelig gode til at sætte ord på deres egne oplevelser og til at oversætte de ofte ret symbolske handlinger og rekvisitter. Det er brødre, som typisk har X grad og, som har forstået de afgørende sammenhænge. Disse brødre er også i stand til at at tale lige relevant, uanset, om det er til den unge lærling eller til ligesindede og erfarne i kapitlet.

Instruktionen er historisk?

– Bestemt. Den har været en del af logens forløb siden det moderne frimureris grundlæggelse i 1717. Og skuer vi længere bagud, er det ikke svært at forestille sig katedralbygmestrenes bålaftener, hvor de har udvekslet deres historier og professionelle tricks til lyden af de knitrende flammer.


*) Lufton: Søn af en frimurer. Fra fransk, 'louveton', hebraisk: lo-vaton = en støtte for ham. En Lufton udføres af otte brødre, som til sammen danner en bue over den nyoptagne broder ved hjælp af deres sværd.

Instruktion: Foredrag eller tale, som holdes i anden halvdel af en logeaften efter logens rituelle arbejde. Brødre med mindst VIII grad kan instruere. Brødre med lavere grader kan dispenseres og få lov at instruere efter aftale med ledelsen i Øst.