Søværnets Tamburkorps afholder koncert i Den Danske Frimurerordens Stamhus på Blegdamsvej 23 i København. Overskuddet går til velgørende formål.
I år ville den tidligere kongelige solotrompetist Knud Hovaldt være fyldt 100 år. Det markeres med en særlig koncert i Den Danske Frimurerordens Stamhus på Blegdamsvej, søndag den 4. oktober 2026, kl. 14.00.
Koncerten byder på et møde mellem to generationer af trompetister, når nuværende solotrompetist i Det Kongelige Kapel, Jeppe Lindberg, og solotrompetist Gorm Hovaldt går på scenen sammen med Søværnets Tamburkorps under ledelse af musikdirigent René Bjerregaard Nielsen.
Markant skikkelse
Knud Hovaldt var gennem mange år en markant skikkelse i dansk musikliv og særlig kendt for sit trompetspil. Koncerten er både en hyldest til hans musikalske arv og en anledning til at opleve Søværnets musikalske flagskib i de historiske og stemningsfulde rammer.
For publikum venter en koncertoplevelse, hvor tradition og nutid mødes, og hvor trompeten får lov til at udfolde hele sit musikalske register – fra det ceremonielle og festlige til det virtuose og følsomme.
Alle er velkomne
Alle interesserede er velkomne. Koncerten forudsætter ikke et tilhørsforhold til Den Danske Frimurerorden.
Medvirkende
- Jeppe Lindberg, trompet
- Gorm Hovaldt, trompet og konferencier
- Søværnets Tamburkorps
- René Bjerregaard Nielsen, musikdirigent
Billetter
Billetter sælges allerede nu og koster 75,00 kr. pr. person + et gebyr på 4,94 kr.
Klik her for at bestille.
Teaterbuffet
Inden koncerten kl. 12.00 kan Claudias teaterbuffet nydes til 200 kr., ekskl. drikkevarer. Den kan tilkøbes sammen med billetten.






