Udnyt en sjælden mulighed på Kulturnatten i København 2025 – besøg Den Danske Frimurerorden
Udnyt chancen for at besøge Den Danske Frimurerorden, når Stamhusets døre åbnes for alle interesserede på Kulturnatten i København fredag den 10. oktober.
Du kan opleve den imponerende bygning og de mange udstillinger på egen hånd, men du har også mulighed for at høre medlemmer fortælle om Ordenens historie, værdigrundlag, rammerne for logearbejdet og det sociale virke.
Vil du gerne vide mere om frimureriet og Ordenen, eller ønsker du blot at opleve den smukke, kulturhistoriske bygning på Østerbro, så kig forbi. Du er hjertelig velkommen.
Praktisk information
- Åbningstid: kl. 18.00-23.00.
- Sidste indgang: kl. 22.00 (det tager typisk omkring en time at gå gennem huset).
- Forplejning: Mulighed for at købe lidt at spise og drikke (i begrænset omfang).
Vigtige oplysninger
- Alle er velkomne! Vær dog opmærksom på, at Stamhuset rummer mange trapper, hvilket kan gøre det vanskeligt for gangbesværede.
- Større tasker, kufferter og lignende må ikke medbringes.



Privat foto
Foto: Knud Minor Duckert

Fotograf: Dennis Møller
Foto: Maria Bjørn
Foto: Kenneth Rasmussen / DDFO
Foto: Iryna Mishchenko