Fredag den 7. november 2025 overrakte Ordførende Broder i Sankt Johannes-instruktionslogen Vitae Schola i Løgstør, Jesper Bo Thorup Nielsen, en donation til Barnets Blå Hus Vesthimmerland på vegne af Den Danske Frimurerorden, Broderbaandet af 17. april 1917, Sankt Johanneslogen Cimbria i Aalborg og Sankt Johannes-instruktionslogen Vitae Schola.
Barnets Blå Hus er et gratis behandlings- og støttetilbud for børn og unge samt deres familier, der lever med udfordringer som følge af alkohol- eller stofmisbrug.
"Vi er sikre på, at vores donation kan være med til at give børnene oplevelser, som de ellers ikke ville få", udtrykte Jesper Bo Thorup Nielsen i forbindelse med overrækkelsen.
Barnets Blå Hus Vesthimmerland
Barnets Blå Hus er et gratis tilbud til børn og unge (0–20 år) i familier med alkohol- eller stofmisbrug. Her kan de i trygge rammer dele oplevelser og møde andre i samme situation. Man kan henvende sig direkte – uden visitation og ventetid. Tilbuddet omfatter også støtte til forældre gennem vejledning og fokus på relationen mellem barn og voksen. Indsatsen varetages af faguddannede terapeuter og frivillige, der sikrer et omsorgsfuldt og stabilt miljø.
Læs mere om Barnets Blå Hus her: blaakors.dk
Logen Vitae Schola
Vitae Schola er en instruktionsloge under Den Danske Frimurerorden, som dækker hele Vesthimmerland. Logen har rødder tilbage til 1915, hvor den blev etableret som Løgstør Broderkreds, og den har siden 1993 fungeret som instruktionsloge. I dag holder Vitae Schola til på det historiske Vitskøl Kloster. Logens arbejde fokuserer på broderligt samvær samt gode, tankevækkende og lærerige instruktioner. Optagelser sker gennem moderlogen Cimbria i Aalborg, som logen har et tæt samarbejde med.
Den Danske Frimurerorden
Den Danske Frimurerorden består af 92 loger på landsplan og har omkring 7.000 medlemmer. Her mødes mænd i alle aldre og fra alle dele af samfundet for at arbejde med personlig udvikling og fællesskab. Barmhjertighed er en central værdi i frimureriet, og gennem mere end 280 år har Ordenen omsat denne værdi til konkret velgørenhedsarbejde til gavn for andre.



Privat foto
Foto: Knud Minor Duckert


Træner og initiativtager til Hekla Heroes, Simon Feddersen Madsen (th), hilser på Sankt Johannes Logen Dannebrogs ordførende mester, Niels V. Bonde. Boldklubben Heklas kendte orange sol danner midtpunkt.
Foto: Flemming Lynge Nielsen
Foto: Dennis Møller
Foto: Knud Minor Duckert

Fotograf: Dennis Møller
Foto: Maria Bjørn
Foto: Kenneth Rasmussen / DDFO