Søndag den 12. april 2026, kl. 14.00 inviteres hele Kongeriget Danmark til en helt særlig og gratis takkekoncert i Stamhuset, Den Danske Frimurerordens hovedsæde i København.

Read in English here… | Читайте українською тут…

Koncerten er skabt af en gruppe ukrainske sangere og musikere, der har fundet tilflugt i Danmark, og som ønsker at udtrykke deres dybe taknemmelighed til Kongeriget Danmark for støtte, solidaritet og gæstfrihed i en svær tid.

Den Danske Frimurerorden er ikke arrangør, men har valgt at stille Stamhusets koncertsal til rådighed som et udtryk for respekt for den ukrainske sag – og for at fremme kulturel dialog, støtte ukrainsk kunst i udlandet og styrke de humanitære og kulturelle bånd mellem Ukraine og Danmark.

Koncerten er en åben invitation til alle danskere, der ønsker at opleve en eftermiddag med musik, fællesskab og kulturel solidaritet.

Medvirkende

Ved koncerten medvirker ukrainske og danske kunstnere i absolut topklasse, som uden honorar stiller sig til rådighed for den gode sag. Konferencier er Mathias Hammer.

Sangere

  • Leila Sherzai – sopran
  • Vasyl Saschuk – tenor
  • Nicolai Elsberg – basso profondo

Musikere

  • Henning Fredriksson – cello
  • Natalia Gordeyeva – violin
  • Dmytro Herhel – akkordeon
  • Juliija Sadaunykaite – klaver
  • Andreas Bernitt – violin

Konferencier

  • Mathias Hammer

Programmet

Koncerten er en klassisk koncert med kendte værker af bl.a. Bach, Donizetti, Mozart, Puccini og Chopin. Derudover opføres både ukrainske og danske værker. Det endelige program offentliggøres senere.

Billetter

Billetterne til koncerten er gratis. Der opkræves dog et no-show-gebyr på 100 kr. pr. billet. Gebyret refunderes automatisk, når billetten scannes ved indgangen til koncerten, eller hvis man bliver nødt til at annullere sin bestilling. Der kan maksimalt bestilles 20 billetter pr. person. Det er muligt at tilkøbe en teaterbuffet.

Praktisk information

  • Sted: Den Danske Frimurerorden, Blegdamsvej 23, 2100 København Ø.
  • Dørene åbner: kl. 13.00.
  • Forplejning: Det er muligt at tilkøbe en teaterbuffet fra kl. 12.00. Der kan også købes lidt at spise og drikke i pausen (begrænset udvalg).

Vigtige oplysninger

  • Alle er velkomne! Vær dog opmærksom på, at Stamhuset rummer mange trapper, hvilket kan gøre det vanskeligt for gangbesværede. Der er dog elevator i huset.
  • Større tasker, kufferter og lignende må ikke medbringes.
  • Garderoben i Stamhuset skal anvendes (bemandet).

Kontakt

Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at skrive til Den Danske Frimurerorden på e-mailen VD@ddfo.dk.

Øvrige nyheder
Foto: Jesper Gynther
©DDFO - Dennis Møller