Sankt Johanneslogen St. Thøger

Sankt Johanneslogen St. Thøger

Orient Thisted

Jyllands Allé 30, 7700 Thisted

Tlf. 24 75 01 54

E-mail: om.thoeg@ddfo.dk

Ordførende Mester: Bjarke Appelon Storgaard

PAX DEI PAX ANIMO
Har du fred med Gud, har du fred i din sjæl

Nr. 540

Stiftet: 8. december 2003

Arbejdsdag: Mandag

Højtidsdag: 8. december

Sankt Johanneslogen St. Thøger

Sankt Johanneslogen St. Thøger er en arbejdende Sankt Johannesloge, hvilket vil sige, at logen optager nye brødre i I grad. Logen arbejder, ligesom de fleste andre loger under Den Danske Frimurerorden, i det Svenske System, hvilket vil sige, at vi udfører præcis de samme ritualer, som de øvrige loger i Ordenen.

Det rituelle arbejde, som vi kalder det, at gennemføre ritualet, foregår i vores logebygning, som du kan læse mere om via linket.

Logen arbejder mandage i vinterhalvåret – sædvanligvis fra begyndelsen af september til begyndelsen af april. De fleste uger arbejder vi i I grad, og nyoptagne brødre kan således deltage i logearbejdet omtrent hver uge i sæsonen.

Logearbejdet foregår altid iført kjolesæt. Efter det rituelle arbejde indtages et brodermåltid med efterfølgende kaffe, hvor brødrene har mulighed for at dyrke broderskabet i socialt samvær.

Informationsmøder

Sankt Johanneslogen St. Thøger afholder jævnligt informationsmøder for alle interesserede mænd og deres samlevere. En beslutning om at søge om optagelse i logen er i udgangspunktet for livet, og skal således træffes på et oplyst grundlag. Derfor ønsker vi, at alle interesserede deltager i et informationsmøde – uanset om de kender en logebroder eller ej.

På informationsmødet dækker vi alle aspekter af logens arbejde, brødrenes pligter og muligheder, samleverens relationer til logen, og meget mere, uden dog at kunne røbe nogen af frimurerordenens hemmeligheder.

Vi glæder os til at se dig til et informationsmøde og til at kunne byde dig hjerteligt og broderligt velkommen i Sankt Johanneslogen St. Thøger.

Bjarke Appelon Storgaard
Ordførende Mester
Arbejdsplan

Særligt arrangement
Tirsdag den 15-09-2026, kl. 19:00

Økonomiloge - I grad
Mandag den 21-09-2026, kl. 19:00

I grad
Mandag den 28-09-2026, kl. 19:00

I grad
Mandag den 05-10-2026, kl. 19:00

I grad
Mandag den 12-10-2026, kl. 19:00

Logebygningen