Velkommen til det nye ddfo.dk
Det er med stor glæde, at vi kan præsentere en nye udgave af de offentligt tilgængelige sider på www.ddfo.dk.
Det er med glæde, at vi kan præsentere en ny udgave af de offentligt tilgængelige sider på www.ddfo.dk. Siderne går i luften søndag d. 4. juni 2023, men kan allerede nu besøges på den midlertidige adresse wp.ddfo.dk.
Vi har store forhåbninger i forhold til modtagelsen af siderne såvel internt i Ordenen som eksternt fra vores gæster på de offentlige sider.
Det er Ordenens it-afdeling, der har stået for de tekniske løsninger på det nye Public Site, mens Informationsdirektoriet har stået for det indholdsmæssige.
I kan finde frem til specifikke sider via søgefunktionen til højre for menuen i toppen af siden. De enkelte loger kan findes via de links, der findes på siden ”Loge-oversigt” på http://wp.ddfo.dk/loger. På samme side findes et danmarkskort, hvor logebygningerne er angivet. Siderne for bygningerne kan bl.a. findes ved at klikke på markøren på kortet og dernæst klikke på adressen, der vises.
De enkelte loger vil fremover kunne findes på adresser, der er lette at genkende og huske. F.eks. kan Sankt Johanneslogen Cimbria findes på https://www.ddfo.dk/sankt-johanneslogen-cimbria og Sankt Andreaslogen Cubus Christiani Decimi på https://www.ddfo.dk/sankt-andreaslogen-cubus-christiani-decimi. Logebygningerne har ligeledes deres egne sider – som f.eks. https://www.ddfo.dk/odense. Bemærk, at disse links først virker fra den 4. juni (frem til da, skal ”www” blot erstattes med ”wp”).
Det nye design og indhold
Ambitionen med det nye design er først og fremmest at gøre siderne mere indbydende og tidssvarende, så de understøtter både mobiltelefoner, tablets og computere, dernæst at gøre det enklere at formidle og kommunikere med fremmede søgende – bl.a. så det bliver nemmere at finde og tilmelde sig et informationsmøde i en loge i nærheden af den enkeltes bopæl. Vi har bl.a. oprettet en oversigt over samtlige informationsmøder de næste 12 måneder under menu-punktet ”Optagelse”, der automatisk trækker informationerne fra Sankt Johanneslogernes arbejdsplaner. Derudover skal siderne bedre præsentere de enkelte loger og logebygninger overfor både gæster og fremmede søgende. Og endelige har vi målrettet en del information til pressen.
Tidligere data anvendes
Der er for de fleste loger og logebygninger indsat tekst fra den gamle udgave af ddfo.dk, hvis der altså har været nogen. For de Sankt Johannesloger, der ikke omtaler informationsmøder, er der indsat en standardtekst, der kort introducerer disse.
Langt de fleste data på siderne om logebygningerne og logerne hentes direkte fra den gamle hjemmeside, hvor de stadig vedligeholdes – også fremadrettet. Det handler bl.a. om adresser, telefonnumre, e-mails og Ordførende Mesters/Broders navn. Hvis der er ændringer til nogle af disse informationer, kan logens Sekretær i de fleste tilfælde selv ændre dem ligesom tidligere ved at logge ind på ddfo.dk. Det eneste, der vedligeholdes direkte på de nye sider, er kontaktinformationerne i forbindelse med tilmelding til informationsmøderne i Sankt Johanneslogerne. Hvis der skal ske ændringer til disse, skal det ske ved henvendelse til webredaktionen på TF1.IT@ddfo.dk.
Log ind på medlemssiderne
Man kan og skal stadig logge ind på medlemssiderne via forsiden. Under menupunktet ”Medlemmer” findes ”Log ind”, hvor man automatisk kommer over på de gamle sider.
Hjælp os
Hjælp os med at gøre siderne endnu bedre. Vi opfordrer de enkelte loger til at kaste et kritisk blik på indholdet af den enkelte loges og den tilhørende logebygnings sider. Indeholder siderne det, der skal til for på en indbydende måde at informere om logen og logebygningen? Informerer siderne tilstrækkeligt overfor såvel udenlandske brødre, som kunne finde på at besøge logen, som fremmede søgende og andre nysgerrige fra lokalområdet? Hvis ikke, vil vi meget gerne være behjælpelige med at berige siderne med yderligere tekst og billeder. Alle ønsker om tilpasninger sendes til webredaktionen på TF1.IT@ddfo.dk, som vil behandle dem i indkommende rækkefølge.
Vi ønsker, at alle former for introduktioner til frimureriet foregår via de allerede tilgængelige sider under menupunkterne ”Frimurer”, ”Logelivet” og ”Optagelse”. Vi opfordrer derfor til, at logernes egne sider fokuserer på logens historie, særlige lokale forhold samt informationer om samarbejder med andre loger udenfor Ordenen, herunder også om relationer til instruktionsloger eller tilsynsførende loger.
Der kommer mere
Indholdet på siderne er fortsat under bearbejdelse og videreudvikling et stykke tid endnu. Vi ønsker bl.a. at berige siderne med mere videomateriale – især med brødres beretninger om det af være frimurerbroder for bedre at give et indblik i logelivet og bedre give et indtryk af de bløde sider af det at være frimurerroder, som kan være vanskeligt at beskrive i tekst. Vi er meget modtagelige for ris, ros og gode idéer for det videre arbejde med siderne og opfordrer derfor til at sende sådanne til webredaktionen på TF1.IT@ddfo.dk.
Det er naturligvis også et ønske at foretage en tilsvarende ansigtsløftning på de interne sider, dvs. dem, der kræver log-in på ddfo.dk. Det er dog et omfattende projekt, som vi vil se nærmere på et senere tidspunkt, og når vi har gjort os de første erfaringer med denne første lancering.
Med venlig og broderlig hilsen
Vagn Arne Lund
Ordenens Stormarskal
(Ordenens IT-ansvarlige) |
John Harbo
Ordenens Overarkitet |
Ofte stillede spørgsmål
Klik på spørgsmålet for at se svaret.