Embedsmænd tog kegler
STJL Dannebrogs møde for logens embedsmænd blev afholdt i det tidligere forår. Over 30 kompetente embedsmænd med vikarer deltog i løbet af aftenen.
STJL Dannebrog råder således over et korps af hammerslåede embedsmænd med deres vikarer, som trofast og loyalt gennem logeåret varetager deres centrale opgaver – fra de Bevogtende Brødre og broder Ceremonimester over broder Vagtmester til brødre Taler, Sekretær, Skatmester med mange flere flere.
Det er et beundringsværdigt skabelsesprojekt at få vagtplaner til at passe og brødre til at udføre netop deres embede med såvel pli som præcision.
Som led i den proces mødes alle embedsbrødre med vikarer to gange om året til drøftelse af aktuelle emner og efterkritik af forgangne logeaftener. Det ene møde i Stamhuset på Blegdamsvej, det andet ude i byen, i de senere år i den idylliske og historiske Aldershvile Slotpavillon ved Bagsværd Sø, opført i 1922-24 af rigmanden, grosserer Carl Olesen (1863-1927) med Carl P. Thonning (1855-1926) som arkitekt.
Pavillonen, oprindeligt grossererens sommerbolig, er en ofte anvendt location for danske film- og TV – produktioner med 'Matador' som den mest kendte.
Her ved søbredden – i landskabelig herlighed – fejres et afrundet logeårs lykkelige forløb og forventningen til det næste. Det sker over et stykke mad og som desserten en time med keglespil og kaffe i Aldershviles kendte pavillon i skovbrynet ved Bagsværd sø. – PS
Det er sådan, vi gerne vil se brødrene med det smil, som tager verden med storm. Her br. Jens Trap, IX.
Dyb koncentration før det afgørende kast: STJL Dannebrogs ADM, br. Niels Henrik Findsen, X. I baggrunden th. Jørn Jensen Holm, IV -V, til venstre tidl. OM i Dannebrog, Viggo Nielsen, X. CM Knud Adelstorp ses ved bordet.
Ansigtets lykke og jubel siger det hele: Keglerne er fældet. Strike! I baggrunden Jørgen Lilje-Jensen, X.
STJL Dannebrogs OM, Niels V. Bonde, X, havde en god aften på keglebanen i glæde over logens fremgang.
En tilfreds br. sekretær, Einar Eriksen, IX, stod bag en stor del af aftenens flotte tilrettelægning og førte keglespillets pointregnskab med stor rutine.
Generalprøve: Tidl. broder Taler, Jørn Högborg, VII, tager aftenens første kast med kuglen.
Py-ha – en vel fortjent kaffe pause til STJL Dannebrogs FDM, Per Striegler, X.