STJL Nordstjernen 150 år: Gaven fra Dannebrog

STJL Nordstjernen fyldte 150 år i april 2024. STJL Dannebrog var inviteret til den runde dag og medbragte en særlig gave til erindring om det nære familieskab mellem de to loger. OM i Dannebrog Niels Bonde skriver til anledningen således:

af Niels V. Bonde, Ordførende Mester

Jeg er ofte gået forbi Danielle og Thierry Wintrebert lille butik i Sydfrankrig – denne gang i begyndelse af marts måned – gik jeg inden for i TRANSPARENCE i Rue Jules Gilly. Det er et værksted/butik som tilbyder at indstøbe genstande i transparant plexiglas – på sin vis lidt 'kitsch', men samtidig en meget anderledes og personlig hilsen.

– Jeg søger en gave med en passer og en vinkel indstøbt i plexiglas!

Danielle ringede hurtigt til sin mand på værkstedet.

– Jo, det kan min mand godt lave til Dem!

Da jeg allerede vidste, at jeg ville være tilbage i Frankrig tre uger senere, aftalte vi detaljerne.

Og ganske rigtigt, voila! Da jeg igen besøgte Danielle og Thierry, modtog jeg vinkel og passer – på smukkeste vis indstøbt i den klareste plexiglas (akryl).

 En lille hilsen i form af en messingplade blev bestilt i Danmark med inskriptionen 'STJL Nordstjernen 150 år – fra STJL Dannebrog'.

Jeg er sikker på, at vore brødre i STJL Nordstjernen blev glade for vores gave.

Gave fra STJL Dannebrog til STJL Nordstjernen i anledning af deres 150 års jubilæum.

Messingpladen på gaven til STJL Nordstjernen.