Når helheden lyser: God sommer til alle!

Et minde om dem, som er indgået til Det evige Østen og en velkomst til de nye i vor stærke broderkæde. Værn om lyset!

af Niels V. Bonde, Ordførende Mester

Foråret er kommet og sommeren venter lige om hjørnet. Det er tid til at tage afsked – afsked med et logeår, og ja, vel nok også for en tid med hinanden – her i logesalen.

Da vi i sensommeren begyndte arbejdet blev det hurtigt efterår, og blade fra træer og buske faldt til jorden. I løbet af vinteren er de visne blade med naturens evne blevet til ny energi og livskraft for træer og planter, og henover foråret og sommeren kan vi høste de nye blomster, frugter og grønt.

Dagene er blevet længere, i sidste uge var det forårsjævndøgn og snart er det lyst det meste af døgnet – lyset fik igen magt til at overvinde mørket. Måske som en opfordring til os alle om at reflektere over vores vandring – lade det være tilbage, som vi ikke kan, eller skal bruge og tage imod det nye med åbenhed og optimisme. På samme måde som naturen kommer ud af vinterens dvale, bør vi også være klar til at omfavne lyset.

Sommerpausen giver os yderlig mulighed for at være til stede for vores kære og nærmeste, men også gerne for alle andre. Lad os huske på at være søjler og lysende fyrtårne med frimureriske værdier. Lad os høste frugterne af de mørke måneders arbejde og udbrede de dyder, vi her har lovet at give eksempel på.

Arbejdsåret har budt på mange oplevelser – ikke mindst med en lang række af nye brødre, som er blevet en del af vores uopløselige kæde; de skal nu være med til at bevare vores broderskab. Livet i logen er, som når vi begiver os gennem årstiderne, det må og skal gå videre.

Det betyder også, at vi desværre har mistet brødre – vi måtte sige farvel til vores tidligere Ordførende Mester, broder Gordon.

Vi er i aften mange brødre samlet, men lad os også tænke på de brødre, som ikke er med og ikke har mulighed for at deltage. Specielt de brødre, hvor sygdom sætter sin begrænsning og helbredet ikke er så stærkt mere. I er alle en del af vores altid bestående kæde.

Til slut vil jeg takke jer alle for jeres engagement og indsats – ikke blot her i Dannebrog, men i hele Ordenen. Det er med hver enkelte broders energi og engagement, at helheden lyser op.

Tak for i år, kære brødre – må frimureriets lys fortsætte med at skinne klart i vores liv og i verden omkring os.