Sankt Georgskors

Sankt Andreas-instruktionslogen Ansgar

Orient Esbjerg

Havnegade 65, 6700 Esbjerg

Tlf. 26 75 66 86

E-mail: ob.ansg@ddfo.dk

Ordførende Broder: Niels Bomholt

PER SPIRITRUM AD LUCEM
Ved ånden til lyset

Nr. 409-1

Stiftet: 28. februar 1928

Arbejdsdag: Mandag

Højtidsdag: 28. februar

Sankt Andreas-instruktionslogen Ansgar

Sankt Andreas-instruktionslogen blev oprettet ifølge resolution af den 28. februar 1928. Regulativet for logen er dateret den 19. marts 1928 og indvielsen fandt sted den 30. oktober 1928.

Før oprettelsen af Sankt Andreas-instruktionslogen Ansgar måtte brødre fra vort område, der ønskede at gå videre i Andreas-graderne, tage til Odense for optagelse i Sankt Andreaslogen Louise.

Rejsen dengang foregik for mange brødres vedkommende med tog, og grundet afstanden og de knap så gode forbindelser betød dette, at en tur ofte strakte sig over to dage med overnatning på hotel. Mange brødre herfra fravalgte med baggrund heri muligvis videre forfremmelser udover Sankt Johannesgraderne – en kreds af brødre påbegyndte derfor arbejdet med at få oprettet en instruktionsloge for Andreas-graderne her.

Af arkiverne fremgår det:

”Eftersom broderkredsen i Esbjerg og omegn forøgedes, opstod der trang til også at kunne få instruktioner og instruktionsmateriale i Andreasgraderne, og på et møde den 8. december 1927 vedtoges det enstemmigt at indsende et andragende til St. Andreas-logen Louise”

” . . . Tillige har man i de senere Aar blandt St. Joh. Br. Br. Sporet en stærk Utilbøjelighed til at lade sig forfremme til St. Andr. Logen, hvilket skyldes, at disse Br. Br. Finder, de erholder for lidt murerisk Kundskab i St. Andr. Logen, idet Afstanden vanskeliggør det for Br. Br. At deltage i St. Andr., saa ofte som de gerne vilde.”

Logen fik sit navn under et møde den 31. januar 1929.

Logeskjold og valgsprog

Logens skjold er tegnet af kunstmaler Th. Kjølner, Den Kgl. Porcelænfabrik og valgsproget ”Per Spiritum Ad Lucem”; ”Ved Ånden til Lyset” falder godt i tråd med Excelsiors ”Mod Lyset og Sandheden”. Skjoldets centrale tegnings smukke symbolik peger frem mod kapitelgraderne.

Logeskjoldet var første gang ophængt i logesalen ved møde i IV-V-graden den 6. oktober 1966.

Logebesøg i Ansgar

Vi tager meget gerne imod besøgende brødre – hvis du er interesseret i at deltage i logearbejdet i Ansgar, kan du se datoerne for arbejdsdagene i arbejdsplanen her på siden.

Tilmelding er normalt ikke nødvendigt, men ønsker du at deltage i brodermåltidet, den pågældende aften, kan du bestille smørrebrød samt drikkevare på www.logemad.dk

Bestillinger på www.logemad.dk skal seneste være fortaget dagen før kl. 18.00

På ordinære logeaftener vil der inden arbejdet kunne købes en øl eller en sodavand, aftenen afsluttes med kaffe / te og småkager i kaffestuen.

Parkeringspladser; også med lade standere, forefindes overfor logen samt, hvis der ikke er plads dér, 200 m. derfra ved Adgangsvejen 3 – husk at stille P-skive.

Hvis du er i tvivl om noget, er du meget velkommen til at kontakte os – vi ser frem til at kunne byde dig velkommen i Ansgar.

Niels Bomholt
Ordførende Broder
Arbejdsplan

IV-V
Mandag den 14-09-2026, kl. 18:30

IV-V
Mandag den 05-10-2026, kl. 18:30

VI
Mandag den 16-11-2026, kl. 18:30

IV-V
Mandag den 14-12-2026, kl. 18:30

IV-V
Mandag den 18-01-2027, kl. 18:30

Logebygningen
Esbjerg