Den Danske Frimurerordens stamhus
Siden 1927 har Den Danske Frimurerorden haft sit hovedsæde i Stamhuset på Blegdamsvej. Det er herfra, Ordenen ledes fra Ordenens Stormester med bistand fra Det Højeste Råd og Ordenens administrative organer, men det store hus er også hjemsted for en række loger. Stamhuset rummer hele 80.000 kvadratmeter, som svarer til 12 x Rundetårn eller ca. 200 treværelses lejligheder.
Sankt Johannesloger i Stamhuset
I Stamhuset arbejder en række Sankt Johannesloger, som har ret til at optage og forfremme brødre til og med Ordenens III grad. Logerne Christian til Palmetræet og De Gamle Pligter, der hører under Johanneslogeforbundet, arbejder også i det store hus. Her er en oversigt over og mulighed for at læse mere om de enkelte loger.
Forskningslogen
Forskningslogen Friederich Münter, der hører direkte under Ordenens Stormester, arbejder også i Stamhuset. Den forsker og formidler, men optager og forfremmer ikke brødre. Læs mere om logen her.
Sankt Andreasloger i Stamhuset
De arbejdende Sankt Andreasloger i Stamhuset afholder møder i Ordenens IV, V og VI grad. De optager brødre, som allerede har III grad. Her er en oversigt over og mulighed for at læse mere om de enkelte loger.
Kapitellogen i Stamhuset
Kapitellogen arbejder i VII, VIII, IX og X grad og kan således optage brødre, der allerede har VI grad. Kapitellogen i Stamhuset er Den Danske Store Landsloge.
Fotogalleri
Det er muligt at bestille rundvisning i Stamhuset, og ved de enkelte Sankt Johanneslogers informationsmøder vises der også rundt i huset. Her er en række fotos af de lokaler, som kan besøges i forbindelse med rundvisninger.