Den Danske Frimurerorden

Den Danske Frimurerorden er et selvstændigt ordenssamfund, hvor mænd i alle aldre og fra alle erhverv og samfundsgrupper mødes for at arbejde med deres personlige udvikling og udfordre deres værdigrundlag og livsstil. Frimureriet er et unikt læresystem, et tidløst tilbud, som giver dig selvindsigt, livslange venskaber og indblik i åndelige, kulturelle og sociale traditioner, der går hundredvis af år tilbage i tiden.

Her på Ordenens hjemmeside finder du en masse information om frimureriet og Den Danske Frimurerorden. For Ordenen er ikke en hemmelig organisation, men en organisation med hemmeligheder. Vi fortæller gerne om vores formål, virke, værdier, historie og velgørenhedsarbejde. Ritualerne holder vi dog for os selv for ikke at ødelægge de store oplevelser for nye og nuværende brødre.

Frimurer

Hvis du ønsker at forstå det moderne frimureris oprindelse og fundament, er du nødt til at vide lidt om oplysningstidens tankeverden og om de idéer om menneskets fornuft, samvittighed og åndelighed, der udsprang af det 18. århundrede. Her kan du læse om frimureriet i Danmark – både før og nu.

Vinkel og passer over hovedindgangen til Stamhuset

Symboler og symbolik

Indholdet af Ordenslæren formidles via et væld af gamle og indholdsrige symboler og ritualer. Symboler bruger vi dér, hvor almindelige ord ikke slår til.
VelgørenhedFoto: Henrik Kolby Lüthcke

Frimureri i praksis

Ordenen hviler på et kristent fundament, hvor næstekærligheden og alle menneskers ligeværd er i højsædet. Buddet om næstekærligheden, får et konkret udtryk igennem Ordenens velgørende arbejde.
Walter Schwartz, Ordenens StormesterFoto: Claus Fisker / Ritzau Scanpix

Næstekærlighed og tolerance

Den Danske Frimurerorden, dens lærdom og virke er dybt forankret i den aktive udøvelse af næstekærlighed og tolerance, herunder brødrenes agtelse for Guds skaberværk.
En skole for livetIllustration: Den Danske Frimurerorden

En skole for livet

Frimureriet er en skole for livet. Ordenen optager hvert år hundredvis af mænd, der alle ankommer til logens port med ønsket om at udforske sig selv og finde den vej i livet, der styrker deres gode sider.
Foto: Kenneth Rasmussen

At efterleve dyderne

Ordenens formål er at tilstræbe sine medlemmers og derved menneskeslægtens forbedring ved at undervise i den ædle kunst at udøve dyden og at kue lasten.
Det Altseende ØjeFoto: iStock/Photosampler

Arven forpligter

Det moderne frimureri opstod for mere end 300 år siden. Selv om tiderne har skiftet, har vi brødre altid samlet os om det samme formål – at lære os selv bedre at kende og at give hverdagen dybde og mening.
Christian X

Frimureriet i Danmark

Frimureriet kom til Danmark fra England via det europæiske kontinent i første halvdel af 1700-tallet og blev hurtigt populært pga. sine budskaber, men også fordi det nød bevågenhed fra kongehuset. Den første danske loge blev oprettet i 1743.

Besøg os på Facebook

Comments Box SVG iconsUsed for the like, share, comment, and reaction icons

Mådeholdets kunst

De allerfleste af os brødre elsker et godt brodermåltid efter logearbejdet. Og vi er glade for vores fester med god mad og et godt glas vin. Nogen kunne måske fristes til at løfte en pegefinger og spørge, hvordan det harmonerer med den tredje frimurerdyd – mådeholdet.

Lige nu er vi i fastetiden i kirkeåret. I den katolske tid fastede man i tiden mellem fastelavn og påske. Her i Norden var det måske meget smart, for så var der en religiøs begrundelse for at holde igen i den tid, hvor forrådet var ved at blive sparsomt.

Martin Luther afskaffede fasten som afholdenhed fra at spise. Han mente det var en udvendig måde at skaffe sig points hos Gud på. Han greb tilbage til de steder i bibelen, hvor det siges, at den sande faste var at øve retfærdighed og barmhjertighed. Livsglæde og fest var ingen synd, tværtimod.

Set i det lys tror vi heller ikke, at det frimureriske mådehold har så meget at gøre med faste og askese og surt afkald fra at nyde livet og fællesskabet og festen. Det frimureriske broderskab handler også om livsglæde.

Mådeholdet skal ses i et andet perspektiv. Selvfølgelig handler mådeholdet også om at kunne beherske sig. Men det handler først og fremmest om ikke at være grådig på andres bekostning! Ikke at misbruge jordens ressourcer og ikke i det nære at rage til sig ved at udnytte andre. Mådeholdet går hånd i hånd med den fjerde frimurerdyd, barmhjertigheden.

#ddfo #information #loge #frimurer #frimureri
... Læs mereLæs mindre

Mådeholdets kunst

De allerfleste af os brødre elsker et godt brodermåltid efter logearbejdet. Og vi er glade for vores fester med god mad og et godt glas vin. Nogen kunne måske fristes til at løfte en pegefinger og spørge, hvordan det harmonerer med den tredje frimurerdyd – mådeholdet.

Lige nu er vi i fastetiden i kirkeåret. I den katolske tid fastede man i tiden mellem fastelavn og påske. Her i Norden var det måske meget smart, for så var der en religiøs begrundelse for at holde igen i den tid, hvor forrådet var ved at blive sparsomt.

Martin Luther afskaffede fasten som afholdenhed fra at spise. Han mente det var en udvendig måde at skaffe sig points hos Gud på. Han greb tilbage til de steder i bibelen, hvor det siges, at den sande faste var at øve retfærdighed og barmhjertighed. Livsglæde og fest var ingen synd, tværtimod.

Set i det lys tror vi heller ikke, at det frimureriske mådehold har så meget at gøre med faste og askese og surt afkald fra at nyde livet og fællesskabet og festen. Det frimureriske broderskab handler også om livsglæde.

Mådeholdet skal ses i et andet perspektiv. Selvfølgelig handler mådeholdet også om at kunne beherske sig. Men det handler først og fremmest om ikke at være grådig på andres bekostning! Ikke at misbruge jordens ressourcer og ikke i det nære at rage til sig ved at udnytte andre. Mådeholdet går hånd i hånd med den fjerde frimurerdyd, barmhjertigheden.

#ddfo #information #loge #frimurer #frimureri

Vi håber, at informationerne her, giver dig et billede af, hvad frimureriet står for, og hvad et medlemskab af Ordenen kan indebære. Du er velkommen til at rette henvendelse til Ordenens hovedsæde (Stamhuset) i København eller til en af de loger, der findes rundtomkring i landet.

Tak for din interesse for frimureriet og Den Danske Frimurerorden.

Med venlig hilsen
Informationsdirektoriet
Den Danske Frimurerorden

Logebygninger
Informationsmøder
Optagelse
Foto: Anders Fenger-Eriksen
Foto: Den Danske Frimurerorden
Foto: Kenneth Rasmussen
Ordenens Stormesters skrivebord
Foto: Kenneth Rasmussen