Frimureriet på Midt- og Vestsjælland opstod omkring 1883, hvor et antal brødre, der var optaget i loger i Odense, Nykøbing F. og København fra 1867 og frem, besluttede at etablere lokale broderkredse.

Indtil dette tidspunkt skulle de lokale brødre enten til København eller Odense, hvis de ønskede at komme i loge.

Af gamle protokoller fremgår det, at brødrene samledes én gang om måneden for ved foredrag, oplæsning og selskabelig sammenkomst at styrke og grundfæste det bånd, der knytter alle frimurerbrødre sammen.

Således mødtes disse frimurerbrødre gennem næsten 40 år, men på et møde afholdt i november 1920, hvor repræsentanter fra alle fem broderkredse deltog, enedes man om at nedsætte et udvalg med henblik på at få oprettet en arbejdende Sankt Johannesloge i Slagelse.

I foråret 1921 indsendtes en forespørgsel til Logedirektoriet i København om, hvorvidt man kunne forvente direktoriets støtte til sagens fremme. Dette blev under visse forudsætninger tiltrådt i sommeren 1921.

Året efter enedes de fem broderkredse i henholdsvis Korsør, Skælskør, Slagelse, Ringsted/Haslev og Sorø/Høng om at købe den nuværende ejendom på Frederiksgade i Slagelse til afholdelse af logemøder, og ved et brev dateret d. 25. juli 1922 ansøgtes om tilladelse til at oprette en arbejdende Sankt Johannesloge. Dette blev tiltrådt af Ordenens Stormester, kong Christian X, og den 15. marts 1923 blev Sankt Johanneslogen St. Michael indviet. Den fik straks status som arbejdende loge med ret til at optage og forfremme brødre til og med Ordenens III grad.

Den 17. juni 1929 oprettedes Sankt Andreas-instruktionslogen Akacien, og den 10. august 1964 kom Kapitel-instruktionslogen Det gyldne sværd til. Det betyder, at Ordenens I til X grad i dag er repræsenteret i Frederiksgade.
Frimurerbygningen i Slagelse har et grundareal på 958 kvadratmeter og kan rumme ca. 125 deltagere i logesalen og det samme i spisesalen. Derudover kan der være ca. 90 i kaffestuen.