H.K.H. Prinsesse Benedikte beærede Den Danske Frimurerorden med et besøg i Stamhuset i København, da Ordenen afviklede sin traditionsrige forårskoncert og uddelte årets frimurerpris søndag d. 23. april 2023.

Ordenen afviklede søndag d. 23. april, kl. 14.00 sin traditionsrige forårskoncert i Stamhusets festsal. Den Danske Frimurerordens Koncertorkester med dirigent Roland Haraldson og kapelmester Andreas Orlowitz i spidsen opførte i år Händels Messias i W.A. Mozarts instrumentering med de medvirkende solister Anna Miilmann (sopran), Peter Lodahl (tenor), Sophie Haagen (alt) og Jens Søndergaard (bas), ligesom Skt. Olai Vokalensemble var med til at skabe en helstøbt, musikalsk oplevelse.

Den stemningsfulde og vellykkede koncert i to afdelinger, der blev overværet af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte, blev præsenteret af tv-værten og pianisten Mathias Hammer. Prinsessen besøgte senest Stamhuset i oktober 2020, da Den Danske Frimurerorden markerede sit 275-års jubilæum.

Frimurerprisen 2023 – Fredensborg Slotskirkes Pigekor

Kort før pausen overrakte Ordenens Stormester, Walter Schwartz, Frimurerprisen 2023 til Fredensborg Slotskirkes Pigekor. Prisen på 100.000 kr., der stammer fra Velfærdsdirektoriets arbejde, blevet givet, fordi koret igennem de seneste år har udviklet sig til at være blandt landets bedste og mest ambitiøse pigekor, der ser det som en naturlig del af dets virke at være ambassadør for udbredelsen af den danske sangskat. Netop den danske sangskat har altid haft en stor betydning for ordenslivet herhjemme.

Dirigent og korleder Cille Buchs vision er at skabe det højeste faglige niveau for koret ved konstant at have fokus på sammenhold, trivsel og dygtiggørelse. Ordenen anerkender, at dette arbejde kræver økonomiske midler til gennemførelsen af studieindspilninger, rejser i ind- og udland samt sociale arrangementer, som knytter kormedlemmerne sammen. Derfor har Ordenen valgt at tildele Fredensborg Slotskirkes Pigekor Frimurerprisen 2023. H.K.H. Prinsesse Benedikte er protektor for Fredensborg Slotskirkes Pigekor.

Pigekoret kvitterede for prisen med at synge "Pie Jesu" i den fyldte festsal, men også i pausen, hvor der var reception for Hendes Kongelige Højhed og forfriskninger til de fremmødte i Armigersalen, gav pigerne et nummer og demonstrerede således, hvorfor netop de har modtaget Frimurerprisen 2023.

Frimurerpriserne og Ordenens koncerter

Den Danske Frimurerorden uddeler hvert år priser til såvel forskning som kunst og kultur. Priserne uddeles som regel i forbindelse med Velfærdsdirektoriets forårskoncert.

Velfærdsdirektoriet er omdrejningspunkt for Ordenens velgørenhedsarbejde og administrerer dels indsamlede midler fra frimurerbrødre, dels gaver, der er doneret eller testamenteret til Ordenen, og som oftest er bundet i fonde og legater. Velfærdsdirektoriet står bl.a. også for Ordenens koncertvirksomhed, som har til formål at indsamle midler til velgørenhed. Ordenen har i de senere år doneret større beløb til den humanitære hjælpeorganisation Bevar Ukraine, Kirkens Korshær samt Danner, der hjælper voldsramte kvinder og deres børn.

Velfærdsdirektoriet afholder gerne fire egentlige koncerter om året fordelt på en klassisk forårskoncert, hvor årets frimurerpris uddeles, en rockkoncert i eftersommeren, en julekoncert i december, hvor overskuddet går til Juleuddelingen af 1867, samt en nytårskoncert i forbindelse med Ordenens Nytårsfest med et traditionelt populært nytårsprogram. Derudover afholder Velfærdsdirektoriet relevante temakoncerter i løbet af året.

Velgørenhed – frimureriets værdigrundlag

Den Danske Frimurerorden er et selvstændigt ordenssamfund, hvor mænd i alle aldre og fra alle erhverv og samfundsgrupper mødes for at arbejde med deres personlige udvikling. Det rituelle arbejde, der udføres i det såkaldte svenske systems 11 grader, hviler på et kristent fundament, hvor næstekærligheden er i centrum. Den for frimureriet så vigtige barmhjertighed, der udspringer af næstekærlighedsbuddet, har igennem Ordenens 278-årige historie fået et konkret udtryk i Ordenens velgørenhedsarbejde.

Kort om Ordenen – og relationen til Kongehuset

Den Danske Frimurerorden blev formelt stiftet med et engelsk konstitutionspatent til logen Zorobabel i København i 1745. Logen, der er Nordens ældste, lever i dag videre under navnet Zorobabel og Frederik til det kronede Haab (Z&F).

Frimureriet kom til Danmark fra England via det europæiske kontinent og fik hurtigt en vis udbredelse. I 1855 var der tre loger herhjemme, men i de følgende 100 år oplevede Ordenen en markant fremgang med oprettelsen af mange nye loger på tværs af landet. Den stærke søgning til frimureriet blev bl.a. understøttet af en stor bevågenhed fra Kongehuset, hvor Frederik VIII og hans sønner, Christian X og prins Harald, efterfulgte hinanden som Ordenens Stormester i perioden 1872-1949. Også Christian VIII og Frederik VII havde været Ordenens højeste styrer.

Oprettelsen af nye loger er fortsat i de seneste 70 år, og Ordenen består i dag af ca. 90 loger i 45 danske byer og tæller ca. 7.500 medlemmer. Efter indgåede overenskomster med Ordenen er Johanneslogeforbundet og Det Danske Frimurerlaug omfattet af Ordenens gensidige anerkendelse af Den Forenede Engelske Storloge og indgår dermed i det regulære verdensfrimureri. Det Danske Frimurerlaug har ca. 1.300 medlemmer, Johanneslogeforbundet ca. 150. Frimureriet herhjemme tæller altså ca. 9.000 medlemmer.

Kontakt

Læs evt. mere om Den Danske Frimurerorden og frimureriet her på hjemmesiden eller følg Ordenen på Facebook. Spørgsmål om forårskoncerten, Frimurerprisen 2023 og Ordenen kan rettes til Jon Bloch Skipper på telefon 22 67 21 83 eller e-mail OOA@ddfo.dk.

Pressebilleder

Billederne herunder må anvendes i redaktionelle sammenhænge. Klik på det enkelte billede for at downloade det i høj opløsning. Fotografen Kenneth Rasmussen bedes krediteret jf. god skik – f.eks.: © DDFO/Kenneth Rasmussen.