Prinsessen beærede Den Danske Frimurerorden med et besøg i Stamhuset på Blegdamsvej i København, da Ordenen markerede sit 275-års jubilæum fredag den 23. oktober 2020.

Covid-19-tilpasset markering

Det var oprindelig planen, at det kongelige besøg skulle have indledt en storstilet markering af Ordenens 275-års jubilæum over tre dage med hundredvis af deltagere fra ind- og udland. Det umuliggjorde covid-19-pandemien. I stedet deltog H.K.H. Prinsesse Benedikte i et mindre og særligt covid-19-tilpasset jubilæumsarrangement med et begrænset antal deltagere, så de gældende forsamlingsregler og anbefalinger fra sundhedsmyndighederne kunne overholdes til punkt og prikke.

Tætte bånd

Efter at være blevet budt velkommen af Ordenens Stormester, Walter Schwartz, og med en smuk blomsterbuket fra Bering House of Flowers overrakt af Rosa Dein fra Fredensborg Slotskirkes Pigekor hilste H.K.H. Prinsesse Benedikte i Stamhusets pergola på repræsentanter for Ordenens ledelse.

Herefter blev Prinsessen vist rundt i udvalgte dele af den 13.500 kvadratmeter store frimurerbygning, som emmer af historie, kultur og ånd, men som også vidner om de historisk tætte bånd mellem Kongehuset og Den Danske Frimurerorden. Flere konger, herunder H.K.H. Prinsesse Benediktes farfar og oldefar, Christian X og Frederik VIII, fungerede i perioden 1872-1947 som Ordenens højeste styrer. Det var hendes farfar, der i 1927 indviede Stamhuset på Blegdamsvej tre år efter, at han selv havde nedlagt dets grundsten.

H.K.H. Prinsesse Benedikte så bl.a. Stormesterens kontor, hvor Christian X's skrivebord fortsat står, og flere af de lokaler, der anvendes i forbindelse med de frimureriske ritualer. I et af disse rum havde Ordensmuseet opstillet en særudstilling i fire montrer med en række unikke klenodier fra bl.a. Frederik VIII's og Christian X's tid, frimureriske skatte, som ikke blot rummer interessante fortællinger om de kongelige relationer til frimureriet, men også om frimureriets og Ordenens kulturhistorie. Også Christian VIII, Frederik VII og Christian X's lillebror, prins Harald, har været leder af de danske frimurere, ligesom prins Gorm, der døde i 1991, gerne kom i logen.

Frimurerpriser

Den Danske Frimurerorden hviler på et kristent fundament og den for frimureriet så vigtige barmhjertighed, der udspringer af næstekærlighedsbuddet, har igennem Ordenens 275-årige historie fået et konkret udtryk i Ordenens velgørenhedsarbejde. Ordenens Stormester ønskede at markere jubilæet ved at tydeliggøre det frimureriske værdigrundlag, og derfor blev der uddelt frimurerpriser på i alt 275.000 kr. fordelt på 200.000 kr. til Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade og 75.000 kr. til Fredensborg Slotskirkes Pigekor, der begge har H.K.H. Prinsesse Benedikte som protektor. Derudover modtog Garderhøjfortet en særskilt donation på 50.000 kr. som støtte til den vigtige formidling af fædrelandets og forsvarets historie, som fortets frivillige udfører.

Korleder og dirigent Cille Buch, der i de senere år har ført det lille elitekor fra Nordsjælland til nye kunstneriske højder, takkede Ordenen for donationen og H.K.H. Prinsesse Benedikte for bevågenheden, mens bestyrelsesformand, oberst og kammerherre Lasse Harkjær og formand Louise Linde takkede på vegne af hhv. Garderhøjfortet og Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade. Både Louise Linde og Ordenens Stormester understregede vigtigheden af det arbejde, landsforeningen udfører. For i løbet af de senere år er selvskade og spiseforstyrrelser blandt især unge blevet et stadig større problem. Det er altså et område, hvor hjælp og støtte er påkrævet – ikke kun til de personer, der har en af disse lidelser, men også til deres pårørende.

Musikalske indslag

Overrækkelsesceremonien blev i øvrigt indledt med en forrygende flot version af "I Danmark er jeg født", H.C. Andersens kærlighedserklæring det danske land og sprog, fremført af 9 medlemmer af Fredensborg Slotskirkes Pigekor. Koret, der hører til blandt landets bedste, består af 25 medlemmer i alderen 14-22 år, men alle kunne desværre ikke deltage i Ordenens jubilæum pga. covid-19-ristriktionerne.

Pigernes smukke sang var dog ikke det eneste musikalske indslag, for efter overrækkelsen af frimurerpriserne overværede H.K.H. Prinsesse Benedikte, Ordenens Stormester og de øvrige deltagere en lille kammerkoncert med sopran Louise Fribo og bas Nicolai Elsberg, der fremførte arierne "Nattens dronning" og "I disse hellige Haller" fra syngespillet "Tryllefløjten" akkompagneret af pianist Carol Conrad på flygel og kapelmester Andreas Orlowitz violin. "Tryllefløjten", der blev skrevet af frimureren W.A. Mozart og uropført i Wien i hans dødsår 1791, rummer mange både tydelige og skjulte frimureriske budskaber.

Jubilæumsarrangementet sluttede med en siddende reception i Amigersalen, hvor der blev serveret et let traktement med otte slags canapeer med tilhørende drikkelse. Under receptionen overrakte Ordenens Stormester H.K.H. Prinsesse Benedikte et såkaldt "rakkerglas" fra 1800-tallet med indgraverede frimurersymboler. Glasset har tilhørt Frederik VII, der i midten af det 19. århundrede indførte de frimureriske ritualer, som Den Danske Frimurerorden arbejder efter den dag i dag. Den sidste oldenborgske konge gav således ikke blot Danmark en grundlov i 1849. Han indførte også det frimurersystem og de tanker, som de danske frimurere her ca. 165 år senere fortsat samles om – for at gøre en forskel for sig selv, sine medmennesker og samfundsfællesskabet.

Baggrund for arrangementet

Den Danske Frimurerorden blev formelt stiftet med et engelsk konstitutionspatent til logen Zorobabel i København i 1745. Logen, der er Nordens ældste, lever i dag videre under navnet Zorobabel og Frederik til det kronede Haab (Z&F), og Ordenen kan derfor markere sit 275-års jubilæum i 2020.

Frimureriet kom til Danmark fra England via det europæiske kontinent og fik hurtigt en vis udbredelse. I 1855 var der tre loger herhjemme, men i de følgende 100 år oplevede Ordenen en markant fremgang med oprettelsen af mange nye loger på tværs af landet. Den stærke søgning til frimureriet blev bl.a. understøttet af en stor bevågenhed fra Kongehuset.

Oprettelsen af nye loger er fortsat i de seneste 70 år, og Ordenen består i dag af ca. 90 loger i 45 danske byer og tæller ca. 7.500 medlemmer. Efter indgåede overenskomster med Ordenen er Johanneslogeforbundet og Det Danske Frimurerlaug omfattet af Ordenens gensidige anerkendelse af Den Forenede Engelske Storloge og indgår dermed i det regulære verdensfrimureri. Det Danske Frimurerlaug har ca. 1.300 medlemmer, Johanneslogeforbundet ca. 150. Frimureriet herhjemme tæller altså ca. 9.000 medlemmer.

Om Ordenen

Den Danske Frimurerorden er et selvstændigt ordenssamfund, hvor mænd i alle aldre og fra alle erhverv og samfundsgrupper mødes for at arbejde med deres personlige udvikling og forholde sig til livets store spørgsmål om eksistens, tro, etik og moral. Ordenens værdigrundlag hviler på et kristent fundament. Derfor handler frimureri i høj grad også om at være og gøre noget for andre – samt at bidrage positivt til fællesskabet. At hjælpe trængte og bidrage til det almen- og samfundsnyttige arbejde, der udføres overalt i Danmark, er en central del af det frimureriske tankesæt, hvor medmennesket og fællesskabet i er centrum.

Kontakt

Læs evt. mere om Den Danske Frimurerorden og frimureriet her på hjemmesiden eller følg Ordenen på Facebook. Spørgsmål om Ordenen eller 275-års jubilæet kan rettes til Jon Bloch Skipper på telefon 22 67 21 83 eller e-mail OOA@ddfo.dk.

Pressebilleder

Billederne herunder må anvendes i redaktionelle sammenhænge. Fotografen Carsten Schwartz bedes krediteres jf. god skik. Tryk på billederne for at downloade dem i høj opløsning.