Johannes Døberen døbte Jesus, som dette maleri af Joachim Patinir illustrerer. Johannes Døberen har lagt navn til såvel Sankt Johannesskiftet som Sankt Johannesfesten.

Sankt Johannesfest 2024

Sankt Johannesfesten 2024 finder sted i Stamhuset torsdag den 8. februar kl. 18 med et velkomstglas i pergolaen fra kl. 17:30.

Det er STJL Veritas, som i år står bag Johannesfesten, støttet af de øvrige Johannesloger med bred deltagelse af brødre fra Stamhusets Ordens – og Forbundsloger.

Aftenens arbejde vil have fokus på af optagelsen af den søgende frie mand Thomas Kenneth Nielsen-Isaksen, hvis 1. fadder er den Højst Oplyste Ridder og Kommandør med det Røde Kors, FSBB i Den Danske Storelandsloge, broder Lars Enghusen Poulsen og 2. fadder den Værdige Broder Martin Grün Roien.

Instruktionen holdes af Ordførende Mester (OM) i STJL Christian, den Højt Oplyste broder Karsten Klejs Engelberg, og receptionstalen af OM i STJL Absalon, den Højt Oplyste broder Jens-Anker Gotfredsen.

Efter logearbejdet bydes på et brodermåltid bestående af en to-retters menu, inkl. to glas vin; en forret med carpaccio af oksemørbrad med parmesan, rucola og oliven-citrusdressing samt en hovedret bestående af boeuf bourguignon med cremet kartoffelmos og grøn salat med klassisk vinaigrette. Under brodermåltidet vil der være musikalske indslag og sang.

Tilmelding til STJL Veritas’ sekretær, broder Michael Holst, på mailadressen s.veri@ddfo.dk, og ved samtidig indbetaling af 250,- på kontonummer 2191 0716862097 eller via MobilePay på nummer 759425. Tilmelding skal ske senest torsdag 1. februar.